|
Goshin ryu ju jutsu
betyder "selvforsvarsskolen i
den fleksible kunst" eller på mere korrekt dansk "Selvforsvar"
Goshin ryu ju jutsu er en af mange
forskellige former for Ju Jutsu. Efter at samuraiklassen blev ophævet ved
lov i 1876 i Japan, er der flere forskellige kampkunstskoler der kalder
eller har kaldt sig noget med Goshin jutsu. I de seneste år er der også
opstået flere skoler, klubber og forbund i Europa der kalder sig det.
Langt fra alle har nogen direkte rødder til japan eller en bestemt japansk
stil. Sådan forholder det sig også med Goshin ryu ju jutsu, der opstod i
Strandens Selvforsvarsforening (SSf) og Reerslev IF i 2006, da vi ikke
mente at det system vi tidligere havde trænet kunne leve op til kravene
for et moderne selvforsvarssystem længere.
Princippet
i Goshin ryu ju jutsu begynderpensum er at den enkelte udøver på den mest
enkle og effektive måde, skal lære at forsvare sig. Senere bliver der
undervist i teknikker der er udvalgt for at lære flere forskellige
principper til at kaste eller fastholde en angriber med. Teknikkerne i
systemet er udvalgt fra ju jutsu/jiu jitsu, judo, karate og aiki jutsu.
Og består af
”bissetrick”, slag, spark, parader, kast, nedtagninger, holdegreb, ledlåse
og stranguleringer, der trænes imod valgfrie angrebsformer.
Hvad er så fordelen i denne
opbygning?
Fordelen ved at have nogle faste
teknikker udøverne træner er, at man er sikker på at udøverne reelt lærer
nogle nye ting til hver grad. Samtidig tillader de valgfrie angrebsformer
at udøveren kan lære at forsvare sig imod den type af angreb, som han
eller hun har behov for at lære forsvar imod.

Selvforsvar eller kampsport?
Goshin ryu ju jutsu er et system der
beskæftiger sig med begge dele. Det meste af træningen er egentlig
selvforsvarstræning.
Men da man ikke kan lære at forsvare
sig imod en modstander der gør som det passer ham eller hende uden at
træne sine teknikker mod en modvillig person, træner vi semikontakt (fri)kamp
med beskyttelses udstyr (hjelm m. visir, tandbeskytter, skridtbeskytter,
handsker og skinnebensbeskytter).

Det er frivilligt at deltage i
kamptræning, da mange finder den type træning for voldsom. Kampen foregår
med et minimum af regler for at bringe den så tæt på virkelighedens
selvforsvar som muligt uden at gå på kompromis med deltagernes sikkerhed.
Samtidig træner vi også mere
traditionelle teknikker der er uegnede til kamptræning, da de er for
farlige at træne i en situation, hvor der ikke er ordentlig kontrol over
tingene hele tiden.
Det er også en mulighed for udøverne
at deltage i konkurrencer. Eks. reaktionsbanemesterskaber, duo games,
submission wresling, ju jitsu fighting, brazillian jiu jitsu og vale tudo/shoot
fighting.
Men uanset om man deltager i
konkurrence eller ej, er Goshin ryu ju jutsu en selvforsvarsform med
inspiration fra både den traditionelle kampkunst og den moderne kampsport. |